Tak for din deltagelse i projektet

Du er nu næsten klar til at hjælpe folk med kroniske sygdomme hver gang du køber ind.

Du mangler nu kun at indtaste en engangskode fra storebox.

Hvis du har angivet samme email og telefon som du har anvendt hos storebox, modtager du nu en e-mail med en engangskode fra Storebox. Find denne e-mail og angiv den firecifrede kode med din e-mail adresse nedenfor.

Modtager du ikke en mail, kan det være fordi din e-mail og mobilnummer ikke er de samme der er blevet brugt hos storebox, du behøver dog ikke skrive landekode her på siden.

Hvis du ikke allerede har en storebox konto, men ønsker at deltage i projektet kan du nu tilmelde dig storebox, og vende tilbage til denne side når du har tilmeldt dig.

Husk også at opdatere dit kreditkort hos storebox hvis det er blevet skiftet siden tilmelding.

https://dk.storebox.com/

Du kan altid vende tilbage til vores hjemmeside og læse nyheder om projektet, eller afmelde dig hvis du ikke længere ønsker at deltage.

Hvis du har tilmeldt dig vores nyhedsbrev vil du være blandt de første til at høre om de nye muligheder for personlig rådgivning dette projekt åbner på sigt.

Du kan altid trække dig fra projektet ved at trykke på knappen træk samtykke  på projektsiden.

Tak for din deltagelse i projektet.

Formål og deltagelse

Formål

Formålet med dette projekt er at undersøge, hvordan det vi køber, og dermed vores kost, påvirker helbredet. Dette gøres ved at analysere indkøbsmønstre og helbredsoplysninger over tid. Det er håbet, at projektet på sigt vil føre til ny viden om vores livsstils betydning for, hvordan sygdomme opstår, forløber og forebygges, hvilket kan føre til bedre muligheder for at skræddersy rådgivning til den enkelte.

I projektet vil forskere undersøge sammenhænge mellem det vi spiser, drikker, smører os med, indånder og ellers udsættes for gennem livet og vores helbred. Dette kan forskerne opnå ved at sammenkoble oplysninger om indkøbsvaner og oplysninger om helbredet, og sygdomme fra registre eller andre forskningsprojekter. Eksempler på anvendelsen kunne være undersøgelser af sammenhængen mellem hvad vi køber og risikoen for at pådrage sig en sygdom som salmonella eller få en forværring af sygdomme som inflammatorisk tarmsygdom, sklerose eller sukkersyge.

Kort sagt, vi vil på sigt undersøge, hvad man skal købe, eller ikke købe for at holde sig sund, hvad enten man er rask, eller har pådraget sig en kronisk sygdom. Du kan til enhver tid se korte beskrivelser af alle projekter, hvor data anvendes fra projektet på mineindkøb.dk under fanen projekter.

Deltagelse

Formålet med denne formular er at hjælpe dig til at beslutte, om du ønsker at videregive informationer om dine indkøb til forskere, sammen med de oplysninger, der nødvendige for at dette er muligt. Vi forventer, at det kun vil tage dig få minutter at læse formularen og deltage i projektet.

Deltagelse er helt frivilligt og eventuel lægelig behandling vil ikke blive berørt af, om du deltager eller ej.

Der er ingen helbredsrisiko forbundet med projektet. Vi forventer derimod, at projektet, på sigt, vil kunne komme dig til gavn gennem bedre rådgivning omkring din sundhed.

Du skal være over 18 år, og have et NemID.

Du kan videregive dine data uanset om du er sund og rask, lige er kommet dig over en sygdom, eller har en eller flere sygdomme. Du har mulighed for at begrænse brugen af data til et enkelt projekt, hvis du ønsker det. Da der ofte er flere, der køber ind i en husstand, håber vi, at både du og evt. andre personer i din husstand vil deltage.

Vi stiller dig nogle spørgsmål til sidst for at sikre, at vi har fået forklaret projektet ordentligt til dig.

Dataindsamling og databeskyttelse

Ud over de oplysninger du indtaster i denne formular, indsamler vi oplysninger om dit helbred og andre oplysninger af mulig betydning for dit helbred (eks. adresse og uddannelsesniveau etc.) fra danske registre.

Dertil kan oplysninger i visse tilfælde hentes fra andre forskningsprojekter, så længe behandlingen er i overensstemmelse med projektets formål.

Når data analyseres af forskerne vil oplysninger, der kan identificere dig være udskiftet med et løbenummer, forskerne kan derfor ikke se hvem du er.

Hvis du beslutter at deltage, donerer du dine indkøbsdata til SSI. Oplysningerne sendes fra virksomheder, der tilbyder elektroniske kvitteringer som eksempelvis Storebox, der samarbejder med mobilepay, (fremgangsmåden forklares nedenfor).

Du kan se Storebox persondatapolitik her https://dk.storebox.com/#/privacy (eksternt link åbnes i nyt vindue).

Er du tvivl om noget? Så se vores hyppigt forekommende spørgsmål.

Du kan altid vælge, at du ikke længere ønsker at bidrage med flere oplysninger til registret. Hvis du trækker dit samtykke tilbage (kan gøres på hjemmesiden via NemID) , betyder det, at Storebox ikke længere vil videregive oplysninger om dig til SSI’s forskningsregister. Oplysninger der allerede indgår i SSI’s register vil ikke blive slettet, men SSI vil ikke længere udlevere oplysningerne til forskere. Oplysningerne slettes ikke, fordi SSI som statslig myndighed kan være forpligtet til at aflevere oplysningerne til Rigsarkivet i overensstemmelse med arkivlovens regler. Oplysninger der allerede er udleveret til forskningsprojekter, vil fortsat indgå i de projekter.

Husk at du altid kan du læse om, hvordan dine personoplysninger behandles hos SSI her

 

 

Fik vi forklaret projektet godt nok? Disse spørgsmål giver dig svaret

Hvad indsamler dette projekt?

Indebærer projektet en helbreds risiko?

Er det muligt at fortryde min deltagelse?

Hvem kan deltage i projektet?

Du deltager i projektet ved

 

  1. At udfylde felterne vedrørende eventuel længerevarende sygdom, eller aktuel sygdom nedenfor.
  2. At udfylde kontaktoplysninger, inklusiv de oplysninger du har registreret hos Storebox, hvis disse er forskellige fra de angivne kontaktoplysninger.
  3. At underskrive formularen med NemID.
  4. At indtaste engangskode fra Storebox på kvitteringssiden, efter denne formular er underskrevet

Dit helbred

Selv hvis du ikke lider af nogen sygdomme vil vi meget gerne have at du deltager alligevel, da indkøbsdata fra raske mennesker kan benyttes ved sammenligninger mellem syge og raske.

Du kan angive eventuelle sygdomme nedenfor, ved at vælge dem fra dropdown menuen eller taste dem ind i feltet nedenfor og trykke tilføj.

Dette gælder også hvis du deltager i projektet fordi du netop har lidt af en akut sygdom, som en maveinfektion, eller hvis du lider af en eller flere kroniske sygdomme.

Hvis du ikke har haft en akut sygdom for nyligt, eller lider af en kronisk sygdom kan du blot sætte kryds i feltet ingen sygdomme.


Kontakt information

Har du en Storebox konto?

For at donere indkøbsdata til dette projekt, er det aktuelt nødvendigt at du har en Storebox konto. Du kan tilmelde dig elektroniske kvitteringer via Storebox her: https://dk.storebox.com/#/signup/info . Du kan se deres politik for anvendelse af personoplysninger her: https://dk.storebox.com/#/webview/privacy ..

Giv samtykke. Du har også mulighed for at angive specifikke ønsker til din deltagelse, fx om du kun ønsker at deltage i konkrete forskningsprojekter, og om du gerne vil modtage nyheder om projekterne løbende.



Projekter Ingen valgt
Vælg projekt
Undersøgelse af indkøbsmønstres betydning for risikoen at pådrage sig tarmbakteriologisk sygdom
Påvirker indkøbsvaner sygdomsforløbet ved IBD (Videregivelse Region Hovedstaden)
Indkøbsmønstres og miljøfaktorers betydning for helbredet